fbpx

Osteopati og fysioterapi til bækkenløsning

Læs mere om, hvordan vores osteopater og fysioterapeuter kan hjælpe dig, der oplever bækkenløsning og bækkensmerter ved graviditet.

Smerter i bækkenet under graviditet er helt normalt, men op mod 10 % af alle gravide oplever bækkenløsning.

Bækkenløsning og bækkensmerter ved graviditet er ufarlige tilstande, der hører en normal graviditet til. Det kan dog være meget smertefuldt og påvirke den gravides funktion og velvære rigtig meget.
Tilstanden opstår i takt med, at hormonbalancen ændrer sig, hvorved hormonerne relaxin og progesteron påvirker din krops bindebæv og dermed også fleksibiliteten og mobiliteten i bækkenets led. Det sker som en naturlig forberedelse på fødslen, hvor bækken, korsben og haleben skal være i stand til at give plads til barnet. Ofte oplever vi også, at bækkensmerterne bliver udtalte ved uhensigtsmæssig belastning.
Det har altså ikke noget at gøre med, at dit bækken er ved at gå fra hinanden – heldigvis. 🙂

Bækkenløsning under graviditet

Smerter i bækkenet under graviditet er ganske almindeligt. Mange tror fejlagtigt, at det skyldes bækkenløsning, men faktisk er det kun mellem 2-10% af alle gravide i Danmark der får diagnosen bækkenløsning, som stilles ved smerter i bækkenet, hvor alle 3 bækkenled er involveret. (Sundhed.dk)

Disse symptomer tyder på du har smerter relateret til bækkenet:
  • Smerter hen over lænden og bagtil på bækkenet
  • Udstrålende smerter ned i balde og baglår (iskias smerter)
  • Smerter i lyske og skamben
  • Smerter ved halebenet
  • Smerterne kan gå ned i benene og blive værre i løbet af dagen
Flere tilstande kan give bækkensmerter, men måske oplever du forværring når du fx:
  • Ligger på ryggen i kortere eller længere tid
  • Vender dig i sengen
  • Går ture eller løber
  • Går på trapper
  • Står op i lang tid

Kan du genkende flere af disse ting, kunne det tyde på din smerte har relation til dit bækken og det kan derfor være en god idé at opsøge en behandler med erfaring på området.

Bækkenløsning og bækkensmerter ved graviditet
Årsager til, at der kan opstå gener og smerter i bækkenet:
  • Naturlig påvirkning fra sund graviditet
  • Spændinger muskulaturen omkring bækkenet – herunder lår, balde, ryg og lyske.
  • Påvirket funktion af bækkenbunden
  • Stress, psykiske problemer og nedsat søvnkvalitet
  • Dysfunktion i hormonsystemet (det som frigiver løsningshormonerne)
  • Inaktivitet eller overaktivitet
  • Sekundært til ryg- og lændeproblematikker
  • Påvirket fordøjelse og utilpasset kost

Den gravide krop gennemgår store fysiologiske og hormonelle forandringer under graviditeten – alt sammen for at tilpasse sig udviklingen af barnet og som forberedelse til fødslen. Det er en stor belastning for din krop, og i mange tilfælde handler bækkensmerterne om, at din krop forsøger at kompensere for belastningen.

Sådan behandler vi bækkenløsning med osteopati og fysioterapi i Silkeborg

Hos os møder du meget kompetente osteopater og fysioterapeuter. Vi starter med undersøge din problematik grundigt og laver herefter en specifik plan for dit forløb med udgangspunkt i de tiltag, der er relevante for din graviditet.

Forløbet omhandler korrekt diagnose, vejledning i håndtering af tilstanden samt osteopatisk og fysioterapeutisk behandling når du er på klinikken. den manuelle behandling kan bestå af blide udspændinger og stræk, aktivering af relevante muskler og led samt afslappende massage. Du vil opleve, at behandlingen smertelindrer, øger funktionen og skaber mere velvære sideløbende med relevante tiltag uden for klinikken.

Læs mere om Osteopati til gravide og efter fødsel

Typisk anbefaler vi, at vi følger dig resten af din graviditet med varierende tid mellem behandlingerne og vi giver dig altid gode råd og konkrete værkstøjer med til at håndtere problemstillingen derhjemme og efter graviditeten.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning inden du booker en tid, så skriv eller ring endelig!  

Bækkenløsning og bækkensmerter ved graviditet
Menu