Hvorfor er efterfødselstræning vigtigt?
Det er ikke nogen hemmelighed, at en graviditet er en meget hård belastningen for kvindekroppen – uanset i hvor god form man er i op til og under graviditeten. Din krop gennemgår en kæmpe forandring både under og efter fødslen og det kræver stor tilpasning af alle kroppens systemer. Derfor er det også meget vigtigt, at du tager hånd om din krop i forløbet efter fødslen!
Vi ser dagligt kvinder i tiden efterfødsel i klinikken. Kvinder, der bl.a. kæmper med:
- Smerter efter bækkenløsning
- Delte mavemuskler
- Inkontinens
- Nedsat funktion af bækkenbunden
- Smerter i ryg, lænd og hofter
De fleste af disse tilstande kræver en træningsindsats for at komme i mål, og vi vil derfor altid anbefale, at du i foruden behandling har faste rutiner om træning og bevægelse.
Vores efterfødselsforløb
Vores efterfødselstræning i Silkeborg er individuel træning og behandling for dig, der er 0-6 måneder efter fødsel og ønsker at genvinde en stærk krop. Der vil bl.a. være fokus på bækkenbunden, delte mavemuskler, inkontinens og meget mere. Vi træner med funktionelle øvelser, der understøtter din hverdag og du får relevant, manuel behandling til at understøtte dit forløb.
Alle vores terapeuter er uddannede med specialviden omkring den kvindlige krop før, under og efter en graviditet, og du kan derfor forvente professionel supervision i trygge rammer.
Vi anbefaler, at du er i et forløb regelmæssigt i minimum 3 måneder. Det gør, at du vil opleve store fremskridt i din træning og hverdag samt, at vi løbende kan justere din træning og behandling til.
Vi anbefaler også, at du kommer i gang allerede når din baby er 0-6 måneder gammel, men det er aldrig for sent at komme i gang med den rigtige træning!

Hvad kan du forvente af et forløb?
Vi anbefaler altid, at du kommer som et forløb og ikke enkelte, sporadiske træninger/behandling. Det sikrer dig god fremgang og en oplevelse af, at du løbende genvinder din styrke, reducere smerter og får mere overskud til din familie og hverdag.
Et forløb med efterfødselstræning og behandling hos os består typisk af:
- Superviseret træning hver/hver anden uge.
- Supplerende, manuel behandling af din krop.
- Individuelt program til hjemmetræning
Vi har altid begrænset antal pladser til klienter i forløb, så tøv ikke med at kontakte klinikken allerede i dag.

